Gong blev grundlagt i august 2008 af Joachim Majholm, som kommer fra en stilling som producent og medlem af ledelsen i Blu A/S. Tidligere var han med-stifter og med-ejer af Freeport Media.

Gennem mere end ti år har Joachim stået bag en lang række programmer på alle de store tv-kanaler. Fra realityserier som Robinson Ekspeditionen og Bonde søger brud, over stor live-underholdning som Kan du danse? og Elsk mig i nat, til reportageserier som De dyre drenge og Skolen.

I oktober 2008 blev halvdelen af firmaet solgt til Northern Alliance, som ejer produktionsselskaber i hele Norden: Monster i Norge, Baluba i Sverige og Moskito i Finland. Northern Alliance producerer underholdning, faktaprogrammer, sport, fiktion, og egne formater. I 2008 havde gruppen mere end 40 tv-serier på skærmen.

I september 2009 blev Lasse Eskildsen udnævnt til udviklingschef i Gong.